Instruktion i brug af gult flag
 
Gult flag, ubevægeligt (stillestående) betyder: Giv agt, banen er delvist blokeret.
 
Et stillestående gult flag er et flag holdt ud så det tydeligt kan ses af kørerne og det skal holdes stille. Er det blæsevejr, skal der holdes fast i underkanten af flaget så det ikke bevæger sig i vinden.

Ved stillestående gult flag, må der gerne køres race og der må overhales, MEN VÆR OPMÆRKSOM!

Hvad er så en delvis blokeret bane? Eksempler kunne være:
  • En kører som holder i siden af sporet og er ved at starte cyklen.
  • En væltet cykel som ligger på banen men ikke direkte i sporet.
  • En væltet dækvold og lign. som ikke er til direkte fare for kørerne.
Ved den mindste tvivl, da bruges der et bevægeligt flag! Et bevægeligt gult flag betyder, at der er overhægende fare. Kør langsomt. Vær parat til at standse, overhaling er ikke tilladt. Overhaling er først igen tilladt, når årsagen til det bevægelige flag er passeret.
Et bevægeligt gult flag skal vises tydeligt i store runde cirkler, sådan at der for køreren ikke kan være nogen som helst tvivl om at der er noget galt. Det er tilladt at skifte fra bevægeligt til stillestående gult flag, når årsagen ændrer sig fra at være en overhængende fare til delvis blokeret. Et eksempel kunne være: at en væltet kører er kommet på benene igen, men dog stadig holder i kanten af banen og forsøger at starte sin motorcykel.
  
- Du kan få en kopi af denne instruktion i kantinen, hilsen bestyrelsen.
Print | Tilbage | Top

Sidst opdateret 9. januar 2009