Vedtægtsændringsforslag til HM´s generalforsamling 11/3-02 Indsat i nuværende vedtægter.

                 (ændringer, rettelser eller tilføjelser er fremhævede og i kursiv)

 
§1  Klubbens navn er:      HEDELANDS MOTORKLUB
       Hjemsted:                Roskilde og omegn.
 
§2  Klubbens formål er:
-         at varetage alle interesser indenfor motorsporten.
-         at samarbejde med I/S HEDELAND for etablering og drift af en motorbane i ”HEDELAND” med henblik på at udbrede kendskabet til og interessen for motorsporten på bredest muligt grundlag.
-         at arrangere kursus og andre aktiviteter for såvel børn, unge som ældre medlemmer og ikke-medlemmer for at fremme større færdselssikkerhed i trafikken.
-         at bistå med råd og vejledning i færdselsmæssige og motortekniske spørgsmål.
-         at afholde de til klubbens formål nødvendige arrangementer, såsom motorløb, klubaftener m.v.
 
      Klubben består af:    
-         En hovedafdeling, der ledes af klubbens forretningsudvalg.
-         Et antal sektioner, hver ledet af sektionens bestyrelse og repræsenterende en eller flere sportsgrene indenfor dansk motorsport.
-         Under hovedafdelingen sorterer alt, der er fælles indenfor klubben.
-         Under hver sektion sorterer alt, som kun vedrører den pågældende sektion.
 
Klubben er tilsluttet:   Dansk Automobil Sports Union, herunder DASU Region Øst, Danmarks Motor Union og igennem disse Danmarks Idræt Forbund. Tilslutningen til andre sports- eller idræts-sammenslutninger kan ske, hvis hovedafdelingens eller sektionernes interesser taler herfor.
 
Alle kan optages som medlem i en eller flere af klubbens sektioner. Der betales klubkontingent til hver sektion, som en person melder sig ind i.
Såfremt der opstår ventelister vedrørende optagelse af medlemmer, skal de beboere, der har bopæl kommunerne Høje-Tåstrup, Roskilde og Greve, have fortrinsret til medlemskab frem for andre personer, der ikke har bopæl i de nævnte kommuner.
Hvis det kommer til Forretningsudvalgets eller en sektionsbestyrelses kendskab, at et nyt medlem er i restance eller har anden fæld til en anden klub, forening og/eller union, kan vedkommende straks blive slettet som medlem. Forretningsudvalgets eller en bestyrelses afgørelse desangående kan ikke ændres før forholdet er bragt i orden. Det indbetalte kontingent betales ikke tilbage.
 
 
§6  Medlemmerne er forpligtigede til ved hensynsfuld optræden i trafikken at hæve klubbens omdømme.
En sektion kan ekskludere et medlem, der skønnes at modarbejde eller på anden måde at skade klubbens formål eller omdømme.
Den ekskluderede kan senest 8 dage efter meddelelsen om eksklusionen indanke beslutningen til forretningsudvalget. Formanden for forretningsudvalget indkalder herefter til forretningsudvalgsmøde, som skal afholdes senest 8 dage efter modtagelsen af anken. Forretningsudvalget stemmer i en eksklusionssag i henhold til § 11.
 
§7  Sektionsbestyrelserne fastsætter det årlige kontingent. Kontingentet følger kalenderåret.
Ægtefælle-, senior-, børne- og ungdomskontingent kan nedsættes af sektionsbestyrelserne i forhold til unionskontingenterne.
Sektionsbestyrelserne kan fastsætte et indmeldelsesgebyr.
 
§8  Hovedafdelingens og sektionernes regnskaber følger kalenderåret, og disse skal være afsluttede, reviderede og tilbageleverede med revisionspåtegning inden de respektive ordinære generalforsamlinger.
Regnskaberne trykkes og udleveres til de på de respektive generalforsamlinger fremmødte medlemmer.
Hver generalforsamling vælger 2 revisorer samt i revisorsuppleant.
Hovedafdelingen samt sektionerne hæfter med hele deres samlede formue for opfyldelsen af de på hovedafdelingen påhvilende gældsforpligtelser.
Hver enkelt sektion hæfter med hele sin formue, for opfyldelsen af de, på den enkelte sektion påhvilende gældsforpligtelser.
De enkelte medlemmer, bestyrelses- og/eller forretningsudvalgsmedlemmer kan ikke gøres personligt ansvarlige for nogen i hovedafdelingen og/eller sektionerne påhvilende gældsforpligtigelser.
En sektion kan ikke påtage sig større økonomiske forpligtigelser udover sektionens egen økonomiske formåen.
Forretningsudvalget pålægger årligt sektionerne et kontingent til klubbens fællesdrift.
 
§9  Hovedafdelings forretningsudvalg ledes af en formand, der vælges på hovedafdelingens ordinære generalforsamling for 2 år (vælges i ulige år).
Hovedafdelingens ordinære generalforsamling vælger ligeledes en kasserer til forretningsudvalget for en periode af 2 år (vælges i lige år).
Desuden er formand og kasserer fra hver sektion fødte medlemmer af forretningsudvalget. Forretningsudvalget konstituerer sig selv på følgende poster: Næstformand, og sekretær.
Forretningsudvalget kan konstituere sig med yderligere sekretærhjælp uden stemmeret.
Forretningsudvalget kan nedsætte særlige udvalg inden for klubben.
Under forretningsudvalget sorterer alt, som er fælles indenfor klubben, både økonomisk og arrangementsmæssigt, f.eks. klublokaler, klubblad, fælles inventar, fælles materialer, hovedafdelingens generalforsamlinger samt diverse fællesarrangementer; disse sidste kan dog henlægges til sektionerne.
 
 
§10   Klubbens sektioner ledes af en bestyrelse, hvis antal medlemmer sektionerne selv fastsætter, men den skal mindst bestå af 3 medlemmer, nemlig formand, kasserer og sekretær.
Bestyrelsesmedlemmerne i hver sektion, vælges på sektionens ordinære generalforsamling for 2 år. Formand (ulige år) og kasserer (lige år) vælges direkte på generalforsamlingen. På de øvrige poster konstituerer bestyrelserne sig selv.
Alternativt kan en sektion beslutte, at alle sektionsbestyrelsesmedlemmer vælges samlet. Herefter konstituerer bestyrelsen sig selv på samtlige poster. Resultatet skal indføjes i bestyrelsens forretningsorden.
Denne valgmåde kan kun foregå, hvis der rettidigt er indsendt forslag herom i henhold til § 14.
Forslaget skal behandles under dagsordenens pkt. 4.
Der vælges det nødvendige antal suppleanter til hver sektionsbestyrelse.
Sektionsbestyrelserne kan nedsætte udvalg indenfor egen sektion.
 
§11  Ordinære forretningsudvalgs- og sektionsbestyrelsesmøder afholdes så ofte, som dette skønnes nødvendigt.
Ekstraordinære møder afholdes, når formanden eller et flertal i forretningsudvalget/sektionsbestyrelserne ønsker dette. Hvis forretningsudvalget eller en sektionsbestyrelse består af et lige antal medlemmer, kan halvdelen af medlemmerne kræve et møde afholdt.
Forretningsudvalg/bestyrelser er beslutningsdygtige, når blot ¾ af medlemmerne er mødt; disse ¾ rundes opad.
Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
 
§12  Forretningsudvalget er ansvarlig for klubbens overordnede fælles ledelse, og tegner således, i hertil hørende anliggender, klubben overfor offentlige myndigheder samt klubben tilsluttede organisationer.
Sektionsbestyrelserne er ansvarlige for de respektive sektioners ledelse og tegner, i samtlige anliggender, der alene angår den enkelte sektion, sektionen overfor offentlige myndigheder samt de organisationer den er tilsluttet
Forretningsudvalg og bestyrelser skal i enhver henseende handle, som god forretningsskik tilsiger.
Ved etablering af en forretningsforbindelse af væsentlig og/eller ikke nærmere afgrænset omfang skal medkontrahenten orienteres om klubbens love.
 
 
§13  Hovedafdelingens generalforsamling er den samlede klubs øverste myndighed, og kun den kan give, forandre eller ophæve klubbens vedtægter og sætte tidligere hovedafdelings generalforsamlingers beslutninger ud af kraft.
Vedtægtsændringer kan kun ske på hovedafdelingens ordinære generalforsamling, og kun såfremt 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer stemmer herfor.
I forlængelse af hovedafdelingens ordinære generalforsamling, samler de respektive sektioner egne registrerede medlemmer for afholdelse af sektionernes egne ordinære generalforsamlinger. Kun en sektions egne registrerede medlemmer har tale og stemmeret. Kun valg til sektionens egen bestyrelse kan foretages, og kun anliggender og forslag, som alene angår sektionen, kan behandles og bringes til afstemning.
Forslag der ønskes behandlet på en af de ordinære generalforsamlinger, skal afleveres skriftligt.
Ved valg og forslag, der ikke er nævnt i vedtægterne, kræves almindeligt stemmeflertal.
Valg af forretningsudvalgs- og sektionsbestyrelsesmedlemmer samt revisorer gælder for 2 år, mens valg af suppleanter fælder for 1 år
For at et medlem har tale- og stemmeret på en hvilken som helst generalforsamling afholdt i klubben, skal klub- og evt. unionskontingent være sektionskassereren i hænde inden 1. marts, og medlemmet må ikke på anden måde være i restance eller gæld til klubben.
Stemmeret angående samtlige valg i henhold til vedtægterne har kun medlemmer, der har været medlem af klubben i hele perioden siden sidste ordinære generalforsamling.
De ordinære generalforsamlinger skal afholdes i marts måned.
 
 
§14  Enhver generalforsamling skal indkaldes med mindst 10 dages varsel ved bekendtgørelse i klubbens blad eller ved skriftlig meddelelse til hvert medlem, hvis adresse på behørig måde er meddelt bestyrelserne.
Indkaldelsen til henholdsvis hovedafdelingens og sektionernes ordinære generalforsamlinger skal indeholde følgende punkter:
 


Hovedafdelingens generalforsamling
1.                 Valg af dirigent og stemmetællere
2.                 Formandens beretning
3.                 Kassereren fremlægger regnskabet.
4.                 Indkomne forslag
5.                 Valg af formand/kasserer
6.                 Valg af revisorer og revisorsuppleanter
7.                 Eventuelt.


         
Sektionernes generalforsamlinger
1.                   Valg af dirigent og stemmetællere
2.                   Formandens beretning
3.                   Kassereren fremlægger regnskabet
4.                   Indkomne forslag
5.                   Valg af formand/kasserer/sektionsbestyrelse
6.                   Valg af suppleanter
7.                   Valg af revisorer og revisorsuppleanter
8.                   Eventuelt.
 
 


Inden behandlingen af pkt. 5 på en sektions generalforsamling skal evt. forslag vedrørende sektionsbestyrelsesvalg samt konstituering foretages under pkt. 4, jævnfør §10.
Ved afstemning har hvert medlem én stemme. Der kan stemmes ved fuldmagt. Hvert medlem kan kun have én fuldmagt.
Ved valg til forretningsudvalg/bestyrelser afgiver hvert medlem kun sin stemme på én kandidat, uanset antallet der skal vælges.
Alle afstemninger skal ske skriftligt, såfremt blot et medlem forlanger dette.
Såfremt et medlem bliver foreslået til valgene, men ikke er tilstede på generalforsamlingen, kan den pågældende kun vælges, hvis dirigenten er i besiddelse af vedkommendes skriftlige accept.
 
§15  Ekstraordinær generalforsamling i hovedafdelingen kan indkaldes, når forretningsudvalget finder dette nødvendigt, eller når mindst 1/3 af en sektions medlemmer begærer dette skriftligt til forretningsudvalget med angivelse af forhandlingsspørgsmål.
Ekstraordinær generalforsamling i en sektion kan indkaldes når sektionsbestyrelsen finder det nødvendigt, eller når mindst 1/3 af sektionens medlemmer begærer dette skriftligt til sektionsbestyrelsen med angivelse af forhandlingsspørgsmål. Forud for afholdelsen af en ekstraordinær sektionsgeneralforsamling, skal sektionsbestyrelsen først afstemme forhandlingsspørgsmål med forretningsudvalget.
Kun medlemmer, der har været medlem af klubben i mindst et år, kan deltage i begæringen om en ekstraordinær generalforsamling.
På en ekstraordinær generalforsamling kan der kun behandles anliggender, som er angivet i pågældende generalforsamlings dagsorden.

 
§16  Forslag til klubbens eller en sektions opløsning kræver en majoritet på 2/3 af de fremmødte, på den dertil indkaldte generalforsamling, der stemmer ja for at dette kan vedtages; disse 2/3 skal udgøre mindst 1/3 af klubbens/sektionens medlemstal. Er der afgivet 2/3 af de fremmødtes stemmer, men disse 2/3 ikke udgør 1/3 af klubbens/sektionens medlemstal, skal forretningsudvalget/sektionsbestyrelsen inden 10 dage efter denne generalforsamlings afholdelse indkalde til en ny generalforsamling, der skal afholdes inden 1 måned efter den 1. generalforsamling. På denne generalforsamling kan forslaget om klubbens/sektionens opløsning vedtages med 2/3 af de fremmødte stemmer.
 
§ 17 Såfremt en generalforsamling beslutter, at klubben skal opløses, skal klubbens midler tilfalde én eller flere foreninger/organisationer, alt efter den afsluttende generalforsamlings afgørelse.
Klubbens arkiv kan tilfalde en eventuel interesseret forening/organisation.
Såfremt en sektionsgeneralforsamling beslutter, at sektionen skal opløses, skal sektionens midler tilfalde klubbens hovedafdeling, der også tager behørigt varer på sektionens arkiv.
 
Således vedtaget på generalforsamlingen den 28/11-84, 12/3-90, 14/3-94, 8/3-99 og -


 
Print | Tilbage | Top

Sidst opdateret 10. januar 2009