Instruktion i brug af gult flag
Gult flag, ubevægeligt (stillestående) betyder: Giv agt, banen er delvist blokeret.
Et stillestående gult flag er et flag holdt ud så det tydeligt kan ses af kørerne og det skal holdes stille. Er det blæsevejr, skal der holdes fast i underkanten af flaget så det ikke bevæger sig i vinden.
Hvad er så en delvis blokeret bane? Eksempler kunne være:
- En kører som holder i siden af sporet og er ved at starte cyklen.
- En væltet cykel som ligger på banen men ikke direkte i sporet.
- En væltet dækvold og lign. som ikke er til direkte fare for kørerne.
Ved den mindste tvivl så bruges et bevægeligt flag!
- Ved stillestående gult flag: må der køres race og der må overhales.
- Ved bevægeligt gult flag: Overhægende fare. Kør langsomt. Vær parat til at standse Overhaling ikke tilladt. Overhaling igen tilladt når årsagen til det bevægelige flag er passeret.
Et bevægeligt gult flag skal vises tydeligt i store runde cirkler, så der ikke for kørerne kan være nogen som helst tvivl om at der er noget galt. Det er tilladt at skifte fra bevægeligt til stillestående gult flag når årsagen ændrer sig fra at være en overhængende fare til delvis blokeret: Eksempel: En væltet kører er kommet op, men holder stadig i kanten af banen og forsøger at starte cyklen.
Du kan få en kopi af denne instruktion i kantinen.
